Sundt opdræt afhænger af både ejer og hund
Sund fornuft og praktiske avlsværktøjer
Hvis du er nybegynder ud i avl, så glæd dig.
Det er sjovt, utroligt givende og en fornøjelse at bringe små hvalpe til verden, men det kan også føles som et stort ansvar, man påtager sig.
Hvis du har brug for råd og vejledning, så er du med et medlemskab i klubben her kommet i gode hænder. Det er nemlig i specialklubberne under DKK, at arbejdet med racerne foregår - herunder coton de tuleár.
Desuden er det også altid godt at søge råd og vejledning hos sin opdrætter. (Der hvor hunden er købt.).
Succesfuldt opdræt - hvad er det?
- Det hele iblandes en god portion held.
Der findes altså ikke én skabelon til brug i avl. Succefuldt opdræt afhænger af utrolig mange forhold - hos hunden og hos ejeren. Men heldigvis kan man som opdrætter oftest se, at det arbejde, man målrettet laver med sit avl, kan give et 'positivt' afkast.
Avlshunde skal grundlæggende være sunde og raske både fysisk og mentalt, kunne bevæge sig frit og uden smerter, se og høre unden problemer. De skal være fri for alvorlige skavanker og sygdomme, som de kan give videre til sit afkom.
Noget kan hunden få undersøgt hos dyrlægen, noget kan en hundedommer vurdere. Andet bygger på ejers erfaring, viden og smag ud i racen samt viden om de enkelte blodlinjer.
Desuden skal en avlshund ligne sin race - altså være racetypisk. Du kan her læse coton de tuleár FCI-racestandarden, som beskriver, hvordan en coton skal se ud.
I racekompendiet se standarden foldet ud og beskrevet yderligere blandt andet til brug for hundedommere, opdrættere og alle andre interesserede.
Basis-stambog og Basis Plus-stambog
Der findes to typer stambøger i Dansk Kennel Klub. Hvilken stambog afhænger af sundhedsundersøgelser.
Basis-stambøger gives til afkom, hvor begge forældredyr opfylder racens avlsrestriktioner. Hos coton de tuleár er der ingen - bortset fra, at hanhunde, der ikke er stillet for en dommer skal have dokumenteret, at begge testikler sidder, hvor de skal.
Det betyder, at hanhunden INDEN parring skal have en attest underskrevet af dyrlægen, som bekræfter, at hunden har begge testikler nede og ikke er kryptochid.
Basis Plus-stambøger gives til afkom, hvor begge forældredyr opfylder racens avlsanbefalinger.
Avlsanbefalingerne hos coton de tulear er undersøgele af Patella Luxation (PL) og øjenlysning, samt en vurdering af hundens eksteriør.
En eksteriørbedømmelse kan enten ske på en hundeudstilling eller hos en autoriseret hundedommer, hvor man ikke skal på en udstilling. Her kan klippede cotoner avlsbedømmes, hvis deres pels er ren og uden filter.
På DKK's hjemmeside, kan du se, hvor og hvordan du kan få din hund bedømt, hvis du ikke ønsker at udstille den.
Alle godkendte avls- og sundhedsoplysninger på de enkelte hunde kan ses på Dansk Kennel Klubs Hundeweb.
Du kan her læse om anbefalinger og krav i racen til avlshunde på Hundeweb.
Meget mere om avl og sundhed
Mange opdrættere/hundeejere laver sundhedsundersøgelser udover det anbefalede. Det kan du læse mere om her og på de følgende sider.
Sunde bomuldshunde
Coton de tuleár er en robust hunderace, hvor størstedelen af vores hunde lever et langt og lykkeligt liv som familiehunde uden nævneværdige sundhedsudfordringer, til de når en høj alder.
Racen er sund og rask, og det er den blandt andet takket været en stor gruppe avlere, som gennem mange år har arbejdet målrettet med avlen ved brug af deres omfattende viden, sunde fornuft, og en række avlsværktøjer, som i disse år er under en rivende udvikling.
Vi kan teste for en række sygdomme - ikke fordi racen er mere syg end andre racer - men fordi det kan give god mening af hensyn til avl af sunde og raske hvalpe.
Hvilke avlsværktøjer har vi?
Knæ, øjne, DNA-test, røntgen af ryg og mentalbeskrivelse
Undersøgelse af knæ og øjne har i rigtigt mange år været et udbredt avlsværktøj i racen, og er det fortsat.
De senere år er der også kommet en række DNA-test til, som også er alment brugt blandt opdrættere.
Desuden er der fra 2021 blevet muligt at få røntgefotograferet cotonernes rygge for forkalkninger, der kan give en arvelig form for diskusprolaps. Lidelsen kan ramme en række af de små (kortbenede) hunderacer - herunder cotonerne.
Racen er på den baggrund lige nu (2022-2024) med i et toårigt forskningsprojekt på Københavns Universitet på KU SUND. Her kortlægges blandt andet hele racens genom - det vil sige at ALLE racens gener - i håbet om, at kunne udvikle en brugbar DNA-test, så det bliver lettere at identificere forkalkningerne. Du kan læse mere om projektet.
Coton de tuleár er en af de få selskabshunderacer, der har fået udarbejdet en ønskeprofil. Det betyder, at racen kan mentalbeskrives. En mentaltest kan fortælle noget om hundens MENTALE potentiale.
Hvis mange nok i racen bliver beskrevet, kan man helt lavpraktisk benytte mentalbeskrivelserne til at udvælge partner til ens hund - typisk vil man kunne se, hvor to hundes mentale styrker og svagheder er, og med en mentalbeskrivelse i hånden kan man se, hvor de evntuelt kan 'kompensere' hinanden mentalt.
Læs mere om mentalbeskrivelser og se racens ønskeprofil.
Undersøgelse af øjne og knæ
En stor del af cotonerne hos medlemmer af KSS, testes for en række øjensygdomme ved en øjenlysning, og knæene undersøges for Patella Luxation (PL) (løse knæled), inden de indgår i avl.
På den måde kan man minimere risikoen for, at arvelige øjenlidelser og løse knæled gives videre til hvalpe.
Disse to sundhedstest giver sammen med en avlsgodkendelse (enten på en udstilling eller hos en autopriseret dommer) adgang til Basis Plus-stamtavler på afkom, hvis øjenlysningen maksimalt er et år gammel inden parring, og at resultatet er uden anmærkninger.
Resultaterne af disse undersøgelser skal også registreres på hunden på Hundeweb, for de er gyldige og udløser Basis-Plus-stamtavler.
For PL gælder det, at knæene enten skal være grad 0/0 (FRI) eller højest grad 1/1 og i givet fald kun hos den ENE forælder, for at hvalpene kan få en basis+ stamtavle.
PL betragtes som delvis arvelig, men arvegangen ikke kortlagt i detaljer.
Grad 2/2 og 3/3 anbefales det IKKE at avle på og giver IKKE adgang til basis+-stamtavler.
Undersøgelsen for PL skal kun foretages én gang og efter at hunden er fyldt et år.
Du kan læse mere om Patella Luxation på DKK's hjemmeside.
Læs mere om øjenlysninger, og hvordan den foregår på DKK's hjemmeside.
DNA-test – et moderne avlsværktøj
De seneste cirka ti år er DNA-test for en række sygsomme taget i brug som avslværktøj ikke bare hos cotonerne, men hos en lang række racer.
Nogle af disse tests resultater kan registreres på Hundeweb under hundenes stamtavler.
Hunde, der er FRI (CLEAR), kan selvfølgelig udenvidere benyttes i avl, men det kan raske 'BÆRER' (CARRIER) også under visse forudsætninger.
Her er det vigtigt at understrege, at hunde, som ved en DNA-test viser sig at være BÆRER (CARRIER) af et af de resessice sygdomsgener, vi tester for, er RASKE hunde, der ALDRIG selv vil udvikle sygdommen.
MEN hvis man vil avle med en BÆRER (CARRIER), så er DNA-testene et meget vigtigt værktøj. For hvis en BÆRER (CARRIER) bliver parret med en hund, der også er BÆRER (CARRIER) af samme sygdomsgen, er der grund til bekymring for afkommet. Læs mere her.
Røntgenfotografering af ryg for arvelig diskusprolaps
Desuden har en række opdrættere i en årrække også arbejdet med at komme nærmere en forståelse af, hvordan og hvorfor en arvelig form for diskusprolaps kaldet ’Hansen Type 1’ ind i mellem rammer nogle cotoner (og andre kortbenede racer) ofte i en ret så ung alder.
Lige nu (2022-2023) foregår der et toårigt forskningsprojekt på Københavns Universitet på KU SUND (dyrlægestudiet), hvor forskerne forsøger at finde de gener, der giver den arvelige form for diskusprolaps ikke bare hos cotoner, men også hos gravhunde og andre kortbenede racer. Hvis det lykkes også at udvikle en brugbar DNA-test.
Mere end 100 cotoner med FCI-stamtavler (DKK-tavler og udenlandske hunde, som har stamtavler i en tilsvarende hundeklub under FCI) deltager lige nu med blod og røntgenbilleder.
Flere deltagere er mere end velkommen. Læs mere om projektet her.
Hofter (HD) og albuer (AD)
Det er IKKE almindeligt at få røntgenfotograferet og lavet undersøgelser for hoftedysplasi (HD) og/eller albuer (AD) i små racer - heller ikke hos cotonerne.
Normalt er det de tunge racer, som kan have en anbefaling eller et krav om, at man undersøger albuer eller hofter inden avl.
Men hvis man har et ønske om at kende sin hunds hoftestatus, så kan man lade den røntgenfotografere efter DKK's program. Resultaterne kan også registeres som andre undersøgelser på hundeweb under hundens stambog.
Du kan læse meget mere om undersøgelse for hoftedysplasi på DKK's hjemmeside.
Oplysningspligt
VIGTIGT: Ifølge DKK's og KSS's etiske retningslinjer så påhviler det ejeren af såvel tæve- som hanhund at oplyse om hundenes sundhedstilstand - både mentalt og fysisk - herunder alle eventuelle testresultater - FØR der indgås aftale om parring.